174 kvadratmeter får I at brede jer på indendøre i denne toplansvilla. Boligen er i stueplan indrettet med entre med direkte adgang til vinkelstue, hvorfra der er adgang til et rummeligt værelse. I den anden del af villaen findes køkken med spiseplads, bad og endnu et værelse. Villaens størrelse er godt udnyddet i form af opbevaringsrum under trappen. På 1. sal findes endnu et wc og yderligere tre værelser.
Udvendigt ligger villaen placeret på en dejlig stor grund. Størstedelen af haven er udlagt i græs med enkelte bede. Der er tilhørende carport med udhus.
Villaen er beliggende i Borregård lige uden for Trend. Trend området byder på en dejlig børnevenlig strand, godt miljø med gode muligheder for aktiviteter gennem hele året. Feriecenteret Dayz ligger ca. 8 km. fra området, her er der bl.a. subtropisk badeland og legeland. Borregård ligger blot 2 km. fra Overlade by, hvor der findes indkøbsmuligheder af dagligvarer, samt skole, børnehave og fritidsordning. Ydermere ligger Borregård ikke langt fra Løgstør, hvor der er findes indkøbsmuligheder, restauranter og maritimt miljø.
Ønsker du en rummelig villa på en stor grund, så ring allerede nu og bestil en fremvisning.