Skønt sommerhus beliggende ganske ugenert for enden af en blind vej. Sommerhuset fremstår yderst velindrettet og velholdt - her får man de bedste rammer for en god ferie.
Sommerhuset er indrettet med entre, flot og velholdt badeværelse med god plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Herudover soveværelse med dobbeltseng, faste skabe og trægulv samt køjerum med to køjer. Husets hjerte udgøres af et dejlig lyst køkken i åbent forbindelse med en rummelig stue, hvor der findes brændeovn og endvidere er der opsat varmepumpe.
Udvendigt er der en dejlig og ugenert stor grund med terrasse og stor græsplæne - samt rummeligt anneks med plads til dobbeltseng og børneseng. Herudover en stor og rummelig carport med redskabsrum. Fra den skønne træ-terrasse ved indgangen til sommerhuset, er der rig mulighed for at nyde solen, freden og roen.
Sommerhuset er beliggende med kort afstand til de naturskønne omgivelser ved Kollerup Strand og med kun 10 minutters gang til Fjerritslev bymidte, kan man gå på indkøb i de mange special-forretninger.
Lyder dette fristende? Så kontakt os allerede nu for en fremvisning!