Mariesvej 32, Trend, 9670 Løgstør

Hyggeligt fritidshus i naturskønne omgivelser!

Tag med til Mariesvej 32, hvor I får et godt og praktisk fritidshus, med alt hvad I behøver for at kunne holde fremtidens ferier. Udover 68 gode boligkvadratmeter får I tilmed en carport, udhus, brændeskur samt et hyggeligt anneks med køjeseng.

Vi befinder os i rolige og fredfyldte omgivelser, hvor naturen er i højsæde. Sommerhusområdet ved Trend er kendt for den børnevenlige badestrand samt gode vandre- og cykelstier. Der er ligeledes gode betingelser for windsurfing og handelsbyerne Løgstør, Farsø og Aars ligger alle indenfor kort køreafstand. Feriecentret Landal i Rønbjerg ligger blot 8 km væk og tilbyder badeland, legeland og restaurant.

Fritidshuset er af den charmerende slags med brændeovn og klinkebelægning i stuen, som skaber en hyggelig atmosfære. Imens står lyset ind ad de store vinduespartier, som også sikrer en konstant forbindelse mellem inde- og udelivet. I naturlig forbindelse til stuen ligger køkkenet og giver rig plads til kokkeriet. Ligesom resten af huset, fremtræder badeværelset pænt og velholdt med brusemiljø og vaskefaciliteter. Herudover er der to tilhørende værelser i god størrelser. Sidst men ikke mindst får I samtidig et godt og praktisk viktualierum med plads til opbevaring.

Udenfor breder haven sig som jeres solfyldte oase for enden af en blind vej. I får her et uderum med grønne plæner, terrasser og hyggelige solkroge, der alt sammen omfavnes af tætte buske og høje træer, som bidrager til privatlivet. Med nøglerne til dette fritidshus har I altid et skønt fristed at søge mod, hvor livet nydes og et velfortjent afbræk fra hverdagen giver fornyet energi.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Mariesvej 32!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.