Beliggende på Monasvej 3 finder du dette hyggelige fritidshus, hvor du udover 72 boligkvadratmeter tilmed får en rigtig skøn, hævet og overdækket terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten udover den flotte beplantning i haven. Grunden er på 1.600 m2 og du får samtidig brændeskur samt et hyggeligt anneks: en bjælkehytte på 9 m2 med mulighed for to soveplader. Der er lagt nyt tag i 2010. Der er indlagt fibernet.
Huset, der er renoveret i 2007, er indrettet med en rummelig entre, der fordeler til et værelse samt badeværelse. Du fortsætter ind i husets hjerte, nemlig et skønt opholdsrum med et dejligt lysindfald. Her finder du køkken, spiseplads samt en hyggelig opholdsstue. Der er ligeledes adgang til yderligere et værelse. På de kølige efterårsdage kan du med fordel læne dig tilbage og nyde varmen fra brændeovnen, mens du på de lune sommerdage kan træde udenfor på den flotte overdækkede terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten udover haven.
Grunden er udlagt i plæne og med enkel beplantning er vedligeholdelsen nem og overskuelig.
Der er direkte sti til Trends dejlige strand, og her finder du også et godt miljø til windsurfing mens der er campingplads, Kro samt en Put&Take sø. I Trend finder man bl.a. Vitskøl Kloster, som byder på flere aktiviteter i løbet af året. Nærmeste indkøbsmulighed finder du i Overlade mens handelsbyerne Farsø med bl.a. indkøbscenter og Løgstør med indkøbsmuligheder, restauranter og maritimt miljø ligger indenfor ca. et kvarters kørsel. Feriecentret Landal i Rønbjerg ligger ca. 8 km fra området, her er der subtropisk badeland, legeland mv. Inden for en radius på 20 km finder man 4 golfbaner der i blandt Himmerland Golf og Country Club med 2 18 huls baner, drivingrange mv. Området byder endvidere på flere offentlige skove med stier og mountainbike ruter.