BO BILLIGT! Hyggelig landvilla til fornuftig pris!
Beliggende på Bollerupvej i Kølby får du her en villa på landet på 125 boligkvadratmeter. Du får her muligheden for at bo i naturskønne omgivelser med kort afstand til bus, skole og indkøb.
Boligen der er indrettet i to plan, indeholder i stueplan en entre, køkken og to gode stuer, heraf den ene med brændeovn. Herudover får du badeværelse og et praktisk bryggers. Tager du trappen til førstesalen finder du et repos samt to gode værelser.
Ejendommen fremstår indflytningsklar og drømmer du om at sætte dit eget præg, er der også rig mulighed for dette.
Grunden udgør 1.350 m2 og er primært udlagt i plæne og god beplantning. Der er en hyggelig, flisebelagt terrasse samt andre gode hyggekroge, hvor du kan finde læ og nyde solen. Udover en dobbelt carport er der tilhørende udhus med fyrrum og plads til værksted, hobbyrum eller lignende. Sidst men ikke mindst er der hønsehus og hyggelig dam.
Villaen er placeret i Kølby med meget kort gåafstand til byens midtpunkt, nemlig et dejlig grønt område med legeplads, hytte, bålplads m.m. Du har ikke langt til busstoppestedet og hopper du på cyklen er der blot 2,5 km til Farstrup. Her finder du børnepasning, skole, indkøb og et væld af fritidsaktiviteter. Skal du til en større handelsby er der kun 12 km til Løgstør.
Alt i alt et god villa til en fornuftig pris! Hurtig overtagelse er muligt.