På Revlingestien 31 finder du dette hyggelige fritidshus, fremstår pænt og i ægte sommerhus stil. Fritidshuset er beliggende nær Vesterhavet og noget af Danmarks bedste natur.
Det første du træderind i er en dejlig entré med vask og vaskemaskine. Herudover får du et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stue, som rummer en brændeovn. Samtidig er der en dejlig lys og åben udestue med store vinduespartier. Sommerhuset rummer desuden hele 4 værelser, hems samt et wc og et stort badeværelse med sauna. Der er indlagt Fiber-net i sommerhuset.
Udvendigt finder du en stor plæne med mulighed for at nyde udeaktiviteter. Derudover er to store nyanlagte træterrasser, hvor solen kan nydes dagen rundt. Derudover finder du en skur til opbevaring.
Revlingestien er en del af et større sommerhusområde i rolige og naturskønne omgivelser. Man har under en kilometer til den skønne Thorup Strand, hvor man stadig kan opleve, at fiskerkuttere bliver trukket i land, og hvor man har mulighed for at købe friske fisk til frokosten eller aftensmaden.
Stranden ved Thorup har gode bademuligheder, og i de nærtliggende klitplantager kan man trave i noget af Danmarks smukkeste natur. Der er desuden kort køreafstand til Fjerritslev med gode indkøbsmuligheder, forretninger, restauranter, golfklub, svømmehal og meget mere.