Velholdt etplansvilla på lukket vej med skolen som nabo!
Er I en børnefamilie på boligjagt? Eller hører I til førstegangskøberne, der leder efter hus, have og familievenlige omgivelser? Uanset hvad, så skal I læse med, når vi ser nærmere på Kaj Munks Vej 7 i Farsø. Her flytter I ind på en attraktiv adresse, for jeres nye hjem ligger perfekt placeret helt nede for enden af en lukket villavej, hvor I bogstavelig talt bor som naboer til skolen, nærmeste daginstitution og de fine sportsfaciliteter i Dronning Ingrid Hallerne.
Samtidig er Farsø en by med et rigt handelsliv, og I kan gå ind til det store udvalg af dagligvarebutikker og specialforretninger, så her kommer I aldrig til at mangle noget. Som prikken over iet befinder I jer midt i Vesthimmerlands smukke naturlandskab, og der er rig mulighed for at nyde udflugter til eksempelvis Limfjorden.
Den eftertragtede beliggenhed tilsættes en velholdt 70er-villa, der er som skræddersyet til familielivet. Villaen præsenterer sig udadtil med en klassisk gulstensfacade, og indendøre folder de 134 kvadratmeter sig ud i ét plan. Når I træder indenfor, kan I tage de kreative briller på og forestille jer, hvordan I med moderne opdateringer kan sætte jeres eget præg på boligen og skabe et hjem lige i jeres ånd. Allerede nu kan I glæde jer over den gode planløsning, og den sørger blandt andet for to indgangspartier, så I får både entré og bryggers - sidstnævnte giver jer nogle praktiske kvadratmeter med plads til vaskefaciliteter og børnenes skoletasker. Derudover får I en separat værelsesafdeling med gæstetoilet, badeværelse og tre gode værelser, og det hele fuldendes af køkkenet og den rummelige vinkelstue. I kan eventuelt åbne op mellem køkken og stue og således få ét stort opholdsmiljø med rigelig plads til hygge, samvær, hverdag og familiefester. På huset er etableret et nyere solfangeranlæg, som giver et lavere elforbrug.
Med i pakken hører desuden en udestue, en stor garage, et drivhus og ikke mindst den skønne have, hvor sommerdagene vil flyve afsted på den sydvendte fliseterrasse.