Ganske ugeneret beliggende i skøn natur på Blåbærstien 98 finder I dette rummelige fritidshus med god plads til hele familien. Ejendommen skal udstykkes, så fritidshuset ligger på en dejlig og ca. 1.470 m2 stor naturgrund. Ønsker I at erhverve huset og hele grunden på 2.786 m2 er dette også muligt til en pris på 1.875.000 kr. Sidst men ikke mindst er det også en mulighed at købe den frastykkede grund på ca. 1.315 m2 for 375.000 kr.
Indvendigt åbner planløsningen sig op med et stuemiljø med integreret køkken, tre værelser, hems, badeværelse med spa og sauna og en entré. Alt er beklædt med lyst træ på gulv, vægge og lofter for den ultimative sommerhusstemning - og den kommer især til udtryk i stuen. De arkitektoniske lofter og brændeovnen skaber personlighed og karakter.
Med tre værelser er der både plads til familien og de overnattende gæster. Dertil kommer hemsen, der måske er perfekt for de yngste som en hule højt oppe over resten af familien. Sløjfen bindes i det luksuriøse badeværelse med hjørnespa og brus, der ydermere kan prale af vaskesøjle og sauna.
Er I på udkig efter et sommerhus til udlejning er dette også en oplagt mulighed.
Den dejlige naturgrund med skønne frugttræer, giver gode betingelser for afslapning, og den store terrasse hjælper til netop det samme. Med elektronisk betjent brændeovn og varmepumpe du kan tænde hjemmefra, bliver det næsten ikke nemmere. Ydermere er der solceller på huset.
I befinder jer blot 1 km fra klitterne og de bløde sandstrande i Thorup Strand. Klitplantagerne indbyder til gode vande- og MTB ture og samtidig har I blot en kort køretur til handelsbyen Fjerritslev med gode indkøbsmuligheder, restauranter, golfklub, svømmehal og meget mere.