Charlottesvej 49, Trend, 9670 Løgstør

Velindrettet fritidshus med godt anneks!

Det er et helt igennem hyggeligt fritidshus, du finder her på Charlottesvej 49. Den stråtækte bolig ligger på den sidste af de blinde og helt stille stikveje. Der er ganske kort vej til et fællesareal med petanque- og boldbane, og stranden er der også blot kort gåafstand til.

Fritidshuset kan dateres tilbage til 1969, og de 91 m2 bolig i halvandet plan står i en velholdt og indflytningsklar stand. Grunden er af den gavmilde størrelse med sine 1.752 m2, og her er desuden et godt anneks, en lille ekstra toilethytte samt carport.

Fritidshuset er i stueplan indrettet med en opholdsafdeling, hvor køkken, spiseplads og stue går ud i ét. Her er brændeovn, og der er udgang til en overdækket, vestvendt terrasse. I dette plan ligger også badeværelset samt et soveværelse.

På 1. sal er der yderligere to værelser samt et stort repos, der både kan fungere som stue og soveværelse. Herfra er der udgang til en overdækket altan.

På adressen er der indlagt fibernet og sælger har ligeledes opsat varmepumpe. Den gode indretning sikrer at her er god plads til hele familien.

Trend er et attraktivt sommerhusområde med en dejlig, børnevenlig sandstrand, der også giver gode muligheder for wind-surferne. Den skønne natur i området rummer gode vandre- og cykelruter. Feriecenteret Landal Rønbjerg ligger kun 8 km herfra og de nærmeste handelsbyer er Løgstør og Farsø.

Velkommen til Charlottesvej 49!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.